Bordkort på tallerken

Personlig touch en vigtig faktorer når livets store og små begivenheder skal fejres. Derfor er det vigtigt at tænke kreativt og anderledes, når det kommer til detaljer som bordkort til fester og andre begivenheder.


En ny og spændende idé til bordkort kunne være at skrive navne direkte på tallerkenerne. Dette vil ikke kun skabe en unik og personlig atmosfære ved bordet, men det vil også være en mere bæredygtig løsning, i tilfælde af at man tænker på at bruge pap- eller plastiktallerkner, som bliver smidt ud efter brug. Går man i genbrug og finder fine tallerkner, vil der ikke være meget forskel på prisen i forhold til engangstallerkner.

Bordkort skrevet direkte på tallerkenerne kan være en sjov måde at tilføje en personlig touch til festen. Dine gæster kan tage tallerken med hjem - efter den har været et smut forbi vaskemaskinen selvfølgelig, og mindes jeres dag, når de efterfølgende indtager et måltid af netop dén tallerken.

Så næste gang du planlægger en fest eller begivenhed, overvej at skrive bordkort direkte på tallerkenerne for at give dine gæster en unik oplevelse, samtidig med at du bidrager til en mere bæredygtig fejring.

Se her hvordan du gør. Nederst på siden kan du købe produkterne til disse bordkort. 

Trin 1: 

Gå på jagt i genbrugsbutikkerne og find fine tallerkner du kan bruge til bordkort. Derudover skal du bruge Porcelæns tusch, blyant, transparent papir i ark, et blank papir og papir hvor alle navne står i nogenlunde den striktype du godt kan lide, du kan nemlig altid give dit eget præg på skriften.

Trin 2: 

Skriv navnene over på transparent papir. Skriv et navn af gangen eller skriv dem alle med god mellemrum. Du får det bedste resultat senere, hvis ikke blyanten er alt for spids, men i stedet brød at skrive med. 

Trin 3 

Læg det transparente papir på det blanke papir med navnet nedad. Overstreg herefter bagsiden af navnet med blyant. Dette er også nemmeste at gøre hvis spidsen af blyanten er blød og rund. Det er dette der skal lave din skitsestreg på tallerkenen. 

Trin 4: 

Placere herefter navnet på tallerkenen hvor du gerne vil have det til at sidde. Skriv oveni navnet med blyanten. Overstegningen på bagesiden vil smitte af på tallerkenen så der opstår en skitse. se billedet nedenfor. Vær ikke nervøs for blyant smitter af andre stedet. Dette er nemt at vaske eller tørre af med en fugtig klud inden de tages i brug. 

Trin 5: 

Optegn navnet med porcelænstuschen. Du kan justere skriften som du vil, da blyantstregen nemt kan fjernes efterfølgende. Denne porcelænstusch er med dækkende farve så den står helt skarpt i fuldfarve. Tilføj evt små detaljer der fundender dit bordkort. Farven skal nu tørre i ca. 4 timer. 

Trin 6: 

Efter tallerknerne har tørret, skal de hærdes ved varmebehandling i ovn. Sæt 2-4 tallerkner i ét i en forvarmet ovn på 160 gr. alm ovn, i 90 minutter.  Lad det køle af i ovnen, til tallerknerne er kolde. 
Dette kan være lidt en langsommelig proces, men gør det evt. i forbindelse med at i har brugt ovnen til aftenmad og lad det stå i ovnen til næste morgen. 

Nu er du klar til at dække det smukkeste bord med meget unikke og personlige bordkort. Et bordkort dine gæster med garanti vil huske og helt sikker også vil fortælle om til nær og fjern. 

God fornøjelse.